søndag den 23. januar 2011

De sidste par dages projekter


I fredags kom mine forældre forbi og de to er de sande tapetmestre..hi hi. De har altid været gode til det, man skal bare ikke blande sig og der arbejdes i stilhed, næsten da. Kun et par enkelte snerrende stikpiller hist og her, Det meget sjovt at være tilskuer til og det har altid været sådan, kan jeg huske.
Jeg har jo haft en syg knægt hængende om benet, så har ikke kunne lave nogle af de projekter jeg havde planer for, derfor var det bare dejligt de lige kom og hjalp. Så nu har sønnen fået tapet på væggen. De skønne grønne Holly kløvere.
Jeg har indkøbt lilla kløvere til den kommende beboer. Tænker at hvis det bliver en dreng, så kan hans ego sagtens klare en gang lilla kløvere de første 3-4 år. Har jeg ikke ret??

Igår fik jeg endelig malet et gammelt køkkenskab, et af de skrå velkendte, som jeg napsede fra storskrald engang i sommer. Det er blevet lyseblåt. Så fint. Hele vores køkken er holdt i de lyse blå og let turkise farver. Når det kommer op på væggen, kommer der et billede.

Er også i fuld gang med et lappetæppe, som er en fødselsdagsgave (har dog ikke lavet på det her i weekenden.)

Og så er jeg blevet begavet...eller det vil sige at jeg har købt mig til det. En super læker stofpakke fra krudtuglensmor. Og den var fyldt med de fineste mønstre og er især glad for, at der var så mange gule retrostoffer i. Lige det jeg står og mangler nemlig.

God søndag til boglandet;o)

Ingen kommentarer:

Send en kommentar