lørdag den 2. april 2011

Vi er nået til enighed


Sig pænt goddag til Otto.

Enighed og enighed..tror kæresten godt kunne mærke, at det navn betød noget for mig og han hader det jo heller ikke. Han gav sig i hvert fald blidt og uden sure miner :-) 

Otto er stærk, bestemt, blid, glad, tilfreds og meget elskelig. Lige som jeg husker min morfar, så han kan bare ikke hedde andet.

Den første uge hvor kæresten har været tilbage på arbejde er gået, og den er gået godt synes jeg. Det er jo ligssom her jeg får at mærke, hvordan det er at være mor til 2 uden de ekstra hænder (kæresten er først hjemme omkring kl 18). Det at skulle hente storebror, hjem til ulvetimen med 2, måske, sultne unger, give begge opmærksomhed OG lave aftensmad uden det hele går i koks. Men det er gået så fint. Otto har sovet når jeg skulle hente og har sovet videre når vi er kommet hjem, så Ludvig har haft min fulde opmærksomhed som han plejer. Der skal nok komme dage, hvor det hele kokser og Ludvig sikkert synes jeg er en dum mor, men lige nu er jeg optimist og lettet over en god uge er gået.

Storebror rollen har han taget på sig med stolthed. Han er glad for lillebror og har da også erklæret sin kærlighed til ham. Men nøj, den første uge hjemme, eller måske især weekenden var træg og jeg sad søndag aften og tudede. Han skal jo lige lære, hvordan man må røre sådan en baby og han skulle virkelig prøve grænser af hos os. Så følte vi havde sagt "nej" og "lad nu vær´" 1 million gange og stemningen var bare af H til. Har prøvet at vende den om og i stedet for "nej ikke sådan", så fortæller jeg ham, hvordan han må gøre, inden han gør noget..giver det mening?? I hvert fald har det ændret stemningen og han er knap så grænsesøgende nu. Og meget blidere ved lillebror.

Så nu er resten af familien vågnet, så løber igen.

God weekend, håber det holder stik med de 20 grader og solskin!!


4 kommentarer:

  1. Skønt navn ;) Endnu engang tillykke med ham, hvor ser han sød ud. God weekend til dig og dine.

    SvarSlet
  2. Jeg er SÅ forelsket i ham og hans navn, hvor er han bare lækker! Og det lyder til at det hele går godt, synes storebror lyder sød og dejlig, selvom det må være en kæmpe stor omvæltning!
    Jeg venter stadig på sol og 20 grader....
    -Dorthe

    SvarSlet
  3. Goddag goddag Otto. Dejligt navn. Det bliver han rigtig glad for..:-) Vildt nok bare at blive kastet ud i det, men der er jo ikke så meget andet at gøre. Den bedste weekend til dig og familien.
    Kh Vibeke

    SvarSlet
  4. Julia- Ja ikk;-) Og tak, han er nemlig rigtig sød.
    Dorthe- Jeg er også helt forelsket. Uhmm bare duften af ham, mmmm. Glæd dig til din lille prinsesse kommer ud. Du bliver slået helt omkuld af kærlighed.
    Vibeke- Jeg tror også han bliver glad for sit navn. Ligessom storebror er for sit:-)

    Håber i alle nyder weekenden, selvom det nu - i hvertfald her- øser ned.

    SvarSlet