At springe over

hvor gærdet er lavest, var det jeg gjorde på skolen, da vi skulle sy gylp lukninger. Æv hvor har det ærgret mig siden, for det har bremset mig og jeg har ikke turde kaste mig ud i det før nu. Jeg skal sy nogle super seje, punk-agtige, knælange shorts til min nevø, og da han er 16 gider han nok ikke have elastik i taljen.. så frem med den store sybog og tungen lige i munden.




Det gik fint, jeg tror godt jeg kan igen i det rigtige stof. Ved ikke hvorfor jeg troede jeg aldrig skulle sy bukser med gylp. Det er jo det, som gør det til en rigtig buks, synes jeg..tsk tsk dovenskab og usikkerhed længe leve.
Nå,men det var ikke det eneste som jeg ville sy idag. Jeg har gemt nogle gamle bukser af mine, i en fed blå velour (super øv min røv er blevet for stor til dem, for synes de var fede). De skulle ikke gå til spilde, så nu er de redesignet til sønnike. Har brugt et posebukse mønster fra Onion (det hvor bag- og forbuks er i ét), klippet op i indersøm, bevaret den fine sidesøm og så lagt mønster på opklippet bukseben. Supernemt og flere (kroner) sy-gange sparet.
Da de oprindelig baglommer var lige store nok til en 2 årig, fandt jeg denne slidte røde denim og lidt zig-zag i kanten og den var fin.

De gamle bukserester bliver gemt, der kunne godt laves eller bruges noget mere fra dem.

En lille personlig detalje blev det også til.