Viser opslag med etiketten gave. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten gave. Vis alle opslag

lørdag den 29. oktober 2011

Tillykke til de to heldige bogvindere

Det var med lukkede øjne, spænding og store forventningsfulde grin, at størstedrengen agerede lykkens pamfilius. Tænk, at der ikke skal mere til for, at underholde en 4½ årig. At få lov til, at sætte en streg med lukkede øjne, wuptihooo det var sjovt:-) 
Første streg landede hos Line og anden streg startede hos Gitte.
Line løber derfor af med Børnenes idébog og Gitte skal til at sy lækkert retrotøj:-) Tillykkeeee!!!
I må meget gerne maile jeres adresse til mig:-)



Ville ellers rigtig gerne fortælle om min lækre massage, men men men....min veninde som jeg havde spa-date med, kontaktede mig sent igår aftes og aflyste pga. sygdom. Øv øv, og da det var en gave fra mig til hende, ja så synes jeg ikke, jeg ville tage derhen alene. Lige så snart hun er på benene igen og klar til spa, så skal vi afsted.

lørdag den 12. februar 2011

Quiltet tæppe


Jeg har syet tæppe og har for første gang brugt de hersens patchwork-klemmer. De ligner til forveksling sådan nogle "hold-bukserne-på-plads-når-du-cykler-klemmer". Det fungerede rigtig godt. Der var styr på tæppet. Når jeg quilter tæpperne, starter jeg altid i midten og går derefter ud i siderne. Synes det gør, at jeg har bedre styr på alle lagene. Jeg rullede det sammen i begge sider og fastholdte det med klemmerne. Skisme nemt.
Til dette tæppe har jeg brugt almindelig strækvelour som mellemlag. Som jeg før har skrevet, er jeg ikke fan af pladevat, det bliver så fluffy. Velouren giver en fin tyngde i tæppet, men måske er sådan noget strækvelour ikke optimalt, da det jo giver sig...men syntes det er gået fint. Og uden folder.
Nu skal jeg bare beslutte farven på kantebåndet, så tæppet kan blive sendt afsted til fødselarene(staves det sådan??) kan få deres gave.