fredag den 30. november 2012

Åhhh gid jeg bliver den heldige


Kunne rigtig godt tænke mig en hel tryk dag hos Nanette. Sidst jeg trykkede var på Designskolen og æhhh det er jo ved at være nogle år siden. Husker det som virkelig sjovt, selvom det ikke var den retning jeg valgte (garnet vandt mit hjerte.)
Så nu håber jeg, at jeg bliver den heldige vinder.

mandag den 26. november 2012

Kommer du??


Roskilde julemarked står for døren og jeg tør godt love, at den gamle beton hal bliver spækket med lækre sager. Lækre, smækre, handmade-with-lots-of-love sager. Lige til at forkæle sig selv og sine nærmeste. Og lige til at lægge under juletræet eller i julesokken.

Kom nu.
Det bliver SÅÅÅ hyggeligt og hvis når du kommer, så kom da og hils på hos Line og jeg. Vi glæder os rigtig meget til en super hyggelig weekend.

torsdag den 15. november 2012

Buddies


Best buds...

Dino har fået en ny ven, elefanten i tern og cool attitude.





mandag den 29. oktober 2012

Svært tilfreds

Jeg har finpudset mine juletræer og har vist endelig fundet en form, som jeg er svært tilfreds med. Stoffet er überretro.
Når man ser det i sin naturlige form, fladt og i større stykker (det er oprindeligt blevet brugt til gardiner) kan det være temmelig overvældene. Men til de her små finurlige størrelser, er det ret perfekt. Der er struktur i stoffet, som også gør det ret perfekt til formålet. Mmm jeps, jeg kan rigtig godt lide mine juletræer.

   

De skal selvfølgelig med på julemarked i Roskilde, men hvis du ikke lige kommer der forbi og måske rigtig gerne vil eje et juletræ eller flere, så kontakt mig gerne.
Prisen er 55,- pr træ, 2 for 100,- og 3 for 150,- (+ porto hvis de skal sendes.)

Hvad synes i? Hit eller shit?

torsdag den 25. oktober 2012

Julen står for døren


Dårligt er efteråret skudt igang, men jeg juler altså allerede...tænker også lidt, at det er den nemmeste og bedste både, at komme igennem de her regn og rusk måneder.
Roskilde Julemarked er i år 1. - 2. december og jeg og Line står der selvfølgelig igen i år (note to self: husk indkøb af uldundertøj!!)

Så husk, at sætte kryds den weekend og kom forbi det super hyggelige julemarked. Jeg ved, at der kommer andre her fra blogland med de skønneste sager.


I mens vi var i Sverige på mini efterårsferie - hvor jeg brugte det meste af tiden på at sige, se alle de smukke farver, er det ikke bare smukt/skønt/vidunderligt??
Vi havde fantastisk solskin og skovene vi kørte igennem var så sindssygt smukke at man ikke fatter det. Ludvig på 5½ var dog ret ligeglad og gad dårligt løfte blikket fra nintendoen...suk.

Nåh, men mens vi var derovre, er en lille flok af disse store, flotte, giftige krabater dukket op i haven. Jeg har aldrig set dem før IRL.
Men hey, vi har topmoderne svampe i haven, og mere efterårs/julet bliver det da ikke;-) 


onsdag den 10. oktober 2012

Flyverdragter sælges

Nu er det jo ved at være den tid, hvor alle ens penge ryger på vintertøj, støvler osv. de børn er sgu dyre i drift (og ikke moren selvfølgelig...)
Jeg har sat tre flyverdragter på TS, som den bette Otto er vokset fra. De er alle Så gode som nye, uden slid, huller og lign.
Mikk-line Str. 74, 200,- pp

Mikk-line Str. 80, 200,- pp

Villervalla Str. 74/80 200,- pp.
Åhh, denne skønne denim flyverdragt. Den er SÅ lækker og jeg ville ønske jeg stadig kunne proppe Otto ned i den. Total lækker blød og varm og så f**king fed i designet.
Hmmm, skulle man få en baby mere....

Hvis du gerne vil eje en af disse flyverdragter og ikke gider TS, så kontakt pr. mail eller kommentafelt, så finder vi ud af det den vej.

mandag den 8. oktober 2012

Endnu et refashion projekt


For et godt stykke tid siden fanldt jeg over denne smuksak i en af de lokale genbrugser. Den er meget pæda-"gogo" og jeg forelskede mig lige i sekundet jeg så den. Lækker lilla, det fineste broderi på forstykket og snittet var lige i øjet, med posede ærmer og a-snit. Yes, min indre hippie jublede.



Sådan så den ud før jeg gik i gang med saksen.
Jeg kan ikke holde ud at have så tillukkede halsudskæringer, så den er blevet udvidet og har fået kantebånd.
Jeg har også fjernet en masse stof på bagsiden, den havde lige så mange rynker som fortil og da jeg jo er, hvad skal vi sige...én med både til gården og gaden, ja så synes jeg måske rynk både for og bag er lige i overkanten. Så nu er ryggen glat.

Ja, og så har jeg haft "Hair" sange i hovedet resten af dagen....

PEACE LOVE & HAPPINESS