fredag den 5. oktober 2012

Projekt refashion

Min kæreste havde denne trøje. En super lækker tynd uld sag i en mørk brun/ grøn nuance. Og det var nu ikke fordi min kæreste ikke kunne lide den mere, men desværre havde den fået to små huller. Men heldigt for mig, så sad de lige foran på maven og så tænkte jeg, klip klip en cardigan til moi.


Den skulle gøres lidt feminin, så derfor har jeg valgt denne smukke mørke pink-hindbær-agtige farve. Var også ude i noget koral-rosa, men den var alligevel lidt sart og egentlig ikke en farve jeg går særlig meget i.


Undskylder lige de dårlige billeder. Total gråt dagslys og så tilmed taget i en kælder...

Jeg er ikke færdig endnu. Halsen skal udringes og jeg har ikke helt besluttet hvordan den skal kunne lukkes. Om der skal hægter i eller knapper eller måske en lynlås...Ærmerne skal nok også slankes lidt, men ellers er pasformen fin. Og måske skulle man filte hjerter på albuerne, hvis jeg kan finde uld i den pink-hindbær-agtige nuance. eller noget broderi. Gøre den lidt folklore-ish. Eller måske skal man bare stoppe, mens legen er god.

Jeg håber sådan på, at den bliver god. For hold nu op hvor jeg går og fryser i disse dage.



2 kommentarer:

  1. Ja!! Det er bare blevet mega koldt:-) Sikke en god ide med at redesigne den trøje, er spændt på at se den færdig ;-)

    SvarSlet
  2. Fed idé. Må straks ind og se, om ikke der er noget, der skal kasseres i mandens skab :-)

    SvarSlet