tirsdag den 29. november 2011

Puks udfordring

Jeg har taget Puks udfordring op.
Faldt over denne idé, da jeg surfede udstillingsbilleder/idéer til vores julemarked.

Mit lyseblå æbletræ.

Træet har stået indendøre i 3-4 dage for at tørre, inden at jeg malede det med helt almindelig træ og metal maling.
Er faktisk lidt forelsket i det.

Idé fundet på Pinterest

mandag den 28. november 2011

Dagen derpå


Roskilde julemarked er nu overstået og jeg er ret flad. Har reddet mig en god forkølelse, feber og et hoved så tungt som bly. Selv flere lag uld, kunne åbenbart ikke hamle op med den fugtige hal...Men det var en god weekend, trods den kolde location.
Super stemning synes jeg, lækre sager i alle boderne og flinke mennesker.
Okay, man bliver ikke millionær på sådan et marked, men jeg gider godt igen. Udgifterne blev dækket og der blev også råd til lidt gaver til mig selv. 

Jeg har nu rigtig mange ting, der skal fotograferes og en tur på Amio. Måske der også gemmer sig et par gaver blandt resterne.
Jeg fik jo også købt lidt på det marked, som jeg gerne vil vise. Lækker keramik og den sødeste elefant sparebøsse. Men nu skal forkølelesen lige ud af systemet og huset ryddes op.

tirsdag den 22. november 2011

Julemarked i Roskilde

Føler lidt min kælder er julemandens nye værksted.
Der bliver arbejdet hårdt til weekendens julemarked i Roskilde og der ligner l..., for alt stof, knapper, bånd og papir er revet ud af reolerne, så jeg kan skabe mig et kreativt overblik.
Jeg plejer ikke at blive stresset, ikke sådan seriøst, men dette marked har virkelig okkuperet mine tanker og jeg har ikke altid været lige nærværende. Men nu nærmer weekenden sig og ja, det jeg ikke når, det når jeg så ikke. Men når jeg kigger i bunkerne, ja så har jeg da, fået lavet lidt. Her er lidt billeder fra den dunkle kælder, af det jeg bringer med til Roskilde.

Børnetøj, babytæppe, sengetøj.

Hagesmække, tasker, uroer, julekort.

Børnetøj, voksentøj.

Rangler, punge, brocher, julehjerter.

Kom gerne og hils på Line og jeg.
Jeg håber, vi ses til en rigtig hyggelig weekend.

torsdag den 10. november 2011

Streeesssssss

Hmmmm, må indrømme at det her julemarked stresser mig lidt....
Der er ikke nok (fri)timer til at være produktiv. Ottomanden skal jo have mad og leges med, vil han også gerne.
Og så har jeg også mine craft it forward piger i tankerne. I er ikke glemt!!

Træk vejret dybt, pust ud.

Back to work...


torsdag den 3. november 2011

Allersmukkest

Er efterårets farver.