mandag den 31. januar 2011

Lidt af hvert

Sidste weekends genbrugsfund.


Nyeste strikkeprojekt.


Luddemanden i vigør.


En træt sofakartoffel.

søndag den 23. januar 2011

De sidste par dages projekter


I fredags kom mine forældre forbi og de to er de sande tapetmestre..hi hi. De har altid været gode til det, man skal bare ikke blande sig og der arbejdes i stilhed, næsten da. Kun et par enkelte snerrende stikpiller hist og her, Det meget sjovt at være tilskuer til og det har altid været sådan, kan jeg huske.
Jeg har jo haft en syg knægt hængende om benet, så har ikke kunne lave nogle af de projekter jeg havde planer for, derfor var det bare dejligt de lige kom og hjalp. Så nu har sønnen fået tapet på væggen. De skønne grønne Holly kløvere.
Jeg har indkøbt lilla kløvere til den kommende beboer. Tænker at hvis det bliver en dreng, så kan hans ego sagtens klare en gang lilla kløvere de første 3-4 år. Har jeg ikke ret??

Igår fik jeg endelig malet et gammelt køkkenskab, et af de skrå velkendte, som jeg napsede fra storskrald engang i sommer. Det er blevet lyseblåt. Så fint. Hele vores køkken er holdt i de lyse blå og let turkise farver. Når det kommer op på væggen, kommer der et billede.

Er også i fuld gang med et lappetæppe, som er en fødselsdagsgave (har dog ikke lavet på det her i weekenden.)

Og så er jeg blevet begavet...eller det vil sige at jeg har købt mig til det. En super læker stofpakke fra krudtuglensmor. Og den var fyldt med de fineste mønstre og er især glad for, at der var så mange gule retrostoffer i. Lige det jeg står og mangler nemlig.

God søndag til boglandet;o)

lørdag den 22. januar 2011

Vil du eje denne billedvæv?


Så send mig en mail på togu@familie.tele.dk. Jeg har desværre hverken plads til den eller tid til at sætte mig ind i et nyt håndværk.
Der følger nogle redskaber og noget garn med og bedst af alt, den er gratis;o)

Kom nu....jeg hader at smide noget ud.

Awardshow


Dorthe  har været så sød at give mig en award..ihh altså, tak.

Reglerne er:
1. Tak og link tilbage til den person, der tildelte mig.

2. Del 8 ting om mig selv.

3. Give den videre til 8 bloggere, som jeg for nylig har opdaget.

4. Kontakte de bloggere og fortælle dem om deres pris.
                                                                                   
Hmm 8 ting om mig selv.....
1: Jeg har lavet risengrød for første gang i aften. Den blev helt ok (bliver aldrig min yndlingsspise, er jo sulten igen efter 20 min.), men kæft det var røvsygt at stå der i 40 min og røre rundt. Tror ikke vvs-manden i sin tid har indstillet vores gasblus ordentligt. Man kan bare ikke lade ting stå på lavt blus og simre. Meget irri!
2: Får mega dårlig samvittighed, når jeg  -efter nogle dage- får mere ondt af mig selv, end af min søn som er syg. Men det er bare trættende, at passe en lille feberkrævende guttermand, som ikke vil have det ene eller det andet mad/drikke, og kun vil, at man sidder lige ved siden af ham. Og man må for guds skyld ikke strikke/læse/kigge computer/noget som helst!! for så er opmærksomheden jo ikke på ham. Og han vil bare glo Cartoon Network, som jeg HADER! (han har været syg 9 ud af de små 14 dage, jeg har haft barsel...) Men altså, mega dårlig samvittighed. Det jo ikke hans skyld, at han er syg. Elsker ham jo højere end noget andet. Så igen MEGA DÅRLIG samvittighed!
3: Er sikker på jeg burde leve syd på, hvor der er sol og varme det meste af året. Skal bare lige have hele familien/vennerne med.
4: Elsker biografpopcorn. Kan ikke få den samme smag hjemme...Hvad er deres hemmeligehed???
5: Har betalt husleje til et fitnesscenter i et år og har ikke besøgt dem siden jeg meldte mig ind. Nu synes jeg det er super pinligt, at skulle gå op og melde mig ud...
6: Begynder at græde, når jeg får grineflip. Ikke bare sådan hulke, stille tåre der triller. Nej, hele mit ansigt forvrænges og jeg begynder at brøle....but why, I ask??
7: Ville rigtig gerne have et atelier, hvor jeg kunne lege kunstner med kæmpe store lærreder og pensler og maling på tøjet. Drømme drømme drømme.
8: Hader og har altid hadet, at skulle ringe til fremmede mennesker, læger, offentlige indstanser, restauranter osv.

De 8 bloggere jeg giver videre til er:

Blåmejsen (http://www.blaamejsen.blogspot.com/)
Fjeldborg (http://www.lystadsvingen.blogspot.com/)
Hunch (http://www.camillatanse.blogspot.com/)
Marie
Karen (http://www.fabechsfabrik.blogspot.com/)
Line (http://www.cloudcake.blogspot.com/)
Helene (http://www.genbrugblirguld.blogspot.com/)
Karina (http://www.unikarina.dk/)


Okay det her blogger/editor pisser mig for vildt af..det var en 9. ting!!! Har siddet og redigeret om og om igen og igen, det ser ud af helvedes til, og jeg kan ikke få det til at makke ret. Links halløjet vil ikke, skrive med fed vil den ikke osv osv...HVORFOR DUR LORTET IKKE BARE SOM I "GAMLE" DAGE?????????????????????????
Nu udgiver jeg og så må det se ud som det gør. SORRY!


Update: Det var åbenbart windows 9 der ikke fungede med dette. Så nu er vi tilbage på windows 8 og jubiii alle "knapperne" virker igen.

mandag den 17. januar 2011

Se venligst bort fra badeværelsesrod..men tjek lige hvordan jeg fint har camufleret mit blege fjæs med en sol;o)
Nej, jeg har ikke slugt en badebold og nej jeg skal ikke føde imorgen....billedet er fra i lørdags, hvor jeg er 33+2 uger, har kun taget 1½kg på (hurra for mig og nu hvor jeg skriver det i al offentlighed, så skulle det ikke undre mig, at jeg på de sidste 6 uger tager 10kg på...), bækkenbunden driller, men bliver holdt "i ørene" af en super dygtig/magisk fysioterapeaut. Hun udfører kranio-sakral terapi på mig og må indrømme at jeg ikke heeelt ved hvad det går ud på, men det virker og det er det vgtigste.
Vi ved ikke kønnet og der bliver gættet overalt vi kommer, ligger ca. 60/40 til pigesiden. Jeg selv er ikke sikker på noget, har ikke haft nogen drømme om det eller noget. Kæresten tror pige, sønnen mener bestemt det blir en lillebror. Og navn...gosh, det er svært; nogle gode foreslag??
Den kommende fødsel er begyndt at lure i baghovedet og jeg prøver ihærdigt, at tænke positive tanker om smerter, vejrtrækning osv. Vil jo helst ikke ende med kejsersnit igen, men er også megaræd for, at sprække fra det ene hul til det andet..info du rigtig gerne ville vide ikk?? Men det er nok min største frygt. Og da jeg hellere vil bruge penge på maling, tapet og stof til indretning end på fødselsforberedelseskurser (synes de er mega dyre), så må jeg klare mig med min egen træning og hvad jeg nu kan google mig frem til. Fortryder nok når jeg ligger der i hospitalsengen og ikke kan trække vejret..men børneværelserne tror jeg altså bliver så fiiine!

Nå, ikke mere fødselsnak for nu.
                                                                   

Tak til Ulla for inspiration og link til super lækre hjemmebagte pitabrød. Det blev aftens måltid og de var ræti ræti gode!!! Jeg brugte halv hvede- og halv grahamsmel og ellers fulgte jeg den super nemme opskrift til punkt og prikke. Fyldet var div grønt, en lækker feta-snackpeper-creme, kylling-avokadosalat og mozzarella. Det bliver ikke sidste gang vi laver de brød!

søndag den 16. januar 2011

Dejligt sneen smelter

Bare knap så dejligt, at der nu pibler vand op i vores kælder. SUK!

onsdag den 12. januar 2011

Gratis mønster


             Denne herlige fætter har Kristina designet og der er gratis mønster og opskrift lige her.
Hmmm kan ikke helt greje det her nye editor, med links osv. Når man markerer et ord, hvorfor er det så, at den ikke linker på selve ordet og istedet som her, linker over 2 ord og ordet ved siden af????????

fredag den 7. januar 2011

En prinsesse har fødselsdag

Fik flikket dette prinsesse skørt sammen under Disneysjov. Fik endda sønnen til at stå model, så jeg lige kunne tjekke, om den ville passe en 4 årig prinsesse. Han passede den fint, så jeg regner med den rigtige prinsesse også passer den;o)


4,5 times arbejdsdag imorgen og så står den på B.A.R.S.E.L. Ohhhhhh yes i like very much!!

onsdag den 5. januar 2011

Jeg har shoppet

Og jeg har shoppet lækkerier. Lige her. Jeg kunne godt have brugt MANGE flere penge, for øj øj øj hvor er der mange lækre prints. Men disse har jeg savlet over i evigheder, har da slet ikke tal på hvor mange gange jeg har puttet i kurven, for så at slette igen. Men nu da jeg har et ærligt og redeligt projekt for øje, synes jeg det retfærdiggjorde mit køb. Projektet er sønnens værelse. Det skal pimpes med disse lækre kvalivarer. Han har fået en halv høj seng i julegave og den skal have forhæng, hynder og puder, så rummet under bliver den lækreste hygge-hule ever! Stofferne ankom igår og siden da har jeg krammet, nusset, aet og savlet en del...har dog undgået det værste savl i selve stofferne.. Jeg er begejstret. Meget. Så her er lidt billedspam af lækerierne, sorry, men kunne ikke stoppe...ENJOY.





                                        Uhmmmmmmmm, det er lækkerier der vil noget!!!