onsdag den 21. september 2011

Retro garagen

I søndags var jeg et smut forbi Sunes Retro garage i Brædstrup. Jeg har i et års tid drømt om, at komme forbi efter jeg læste om stedet hos Hanne. Men nu bor jeg jo ca. 3 timers kørsels derfra, så det er jo ikke bare lige, at køre et smut forbi. Men i weekenden var vi til fest med overnatning i Fredericia (det er jo lidt tæt på ikk´), så nu skulle det være.
HOLD NU OP hvor bliver man overvældet, når man træder ind i garagen. Det er en RIGTIG garage, som er spækket fra gulv til loft med div. retro lækkerier. Vi snakker rya tæpper, Erik Kold plast, lamper, dåser, gryder, sengetøj, duge, ja der er vist ikke noget der mangler. Jeg blev så overvældet og sat tilbage til min barndom, at jeg havde svært ved, at beslutte mig for, hvad der skulle med hjem.
Men jeg fandt nogle skønne stoffer og en smuk gryde. Den skulle bare med hjem, for her står i forvejen en kasserolle i samme fine blomsterflor. Den er kommet med mig hjemmefra, da jeg flyttede ud for mig selv. Og grønt dynebetræk går jeg jo aldrig forbi, uden at det kommer med:-)
De to duge i blå og koralrød, var både jeg og Sune enige om, havde så smuk en farveskala, så dem kunne jeg jo heller ikke lade ligge. Men nøj, hvor kunne jeg have brugt mange penge og fyldt bilen med skønne sager.

Love love love


1 kommentar:

  1. Uh ja Retro Garagen er et rigtig fedt sted, jeg er vældig glad for at jeg bor i samme by (men det kan også være lidt dyrt ;-))

    SvarSlet