lørdag den 27. februar 2010

En stor dag

Ok, indrømmelse. Ægte patchworker bliver jeg aldrig. Jeg har ikke tålmodigheden til den præcission det kræver. Men derforkan jeg jo godt have det sjovt alligevel og jeg synes faktisk det tegner meget godt, det her tæppeprojekt. Jeg har ikke siddet og tænkt og lagt lapperne op i forvejen. Det er en lap ad gangen og det er næsten uden at skæve til hvilke lapper der bliver sat sammen. Jeg vil dog undgå ens lapper ved siden af hinanden og for mange ens i hver række.
Kan mærke jeg arbejder lidt som når jeg maler og tegner. Det går lidt hurtigt og så må jeg se hvad der kommer ud af det. Men altså foreløbig ok tilfredshed her fra.


Idag var en stor dag for lillemanden. Det var farvel til sutterne som har været hans tro følgesvende i 3 år. Han har ikke kun skulle have en i munden, men også helst et par stykker i hver hånd. Vi har dog trappet ned de sidste 2 måneder med dem til hænderne. Så i 3-4 uger har han kun haft en til munden og en til hånden. Idag skulle de så afsted til suttetræet (vi har lavet vores eget i haven) og han fik så et sidste farvel med alle sutterne og det er helt underligt, men hans åndedræt ændrede sig med det samme. Han blev helt salig og ånderættet mere tungt. De har altså en meditativ virkning på ham. Så vi har været spændte på, hvordan han ville tage det i løbet af dagen.
Men hurra hurra for min tapre dreng. Minimal klynk over ikke at have sutterne ved sengetid og slet ingen i løbet af dagen. Håber da det fortsætter i den dur!



Disse svampe er en bekymret mors svar på sutte-nusseri-erstatninger....Hmmm dem gad han så ikke sove med. Til gengæld ligger der nu 3 bamser i sengen hos ham og ham har ALDRIG ville sove med bamser før. Men det er også fint med mig. Bamser må man sove med lige så længe man vil.





fredag den 26. februar 2010

Så der en der snart har fødselsdag og det vil hun fejre med en lækker give away:-)
Det går ikke så hurtigt i øjeblikket med produktionen af sønnens smækbukser. Sygdom, arbejde, dårlig reality tv optager min tid..hi hi. Ej, det går ok med dem og de bliver super fede, men kan allerede se nu, de er for store til ham, derfor er min iver for at få dem færdige gået lidt af fløjten. Men er vild med morfar-printet sammen med den blålige grå fløjl. Loooove it! Selv kæresten synes det ser godt ud, han kan ellers være svær at imponere når det gælder stof og print.

Ved det godt...dårligt billede og så er det vendt på hovedet. Bær over med mig.
Jeg er gået i gang med saksen og har hevet næsten alt ud af reolen, for nu skal der syes tæppe. Ikke ment til nogen bestemt, så der er ingen "køns" bagtanker bag. Det bliver frit fra leveren af alle mine favorit stoffer. Jeg har prøvet i hærdigt at være sirlig omkring klipning..de er alle 10x10cm og hatten af for alle patchworkere for præcision og tålmodighed! Der kom jo så en masse skæve rester af mit klipperi og sjovt nok, er det dem jeg tyr til med det samme. Jeg er nok bare ikke så sirlig anlagt. Det skal være lidt skævt og linier skal brydes hos mig og mine projekter. Så det bliver spændende hvordan det ender ud. Har tanker om at sy lapperne sammen a la murstens opbyg. Men måske bliver det for rodet...men helt sikkert er, at de skæve lapper skal ind og bryde "korrektheden."
Stofferen er en blanding af nyt og gammelt. Der er det fine stof Trine forærede mig. Der er mit gamle dynebetræk fra mine spæde teenageår (lilla med blomster, kan stadig huske det blev købt, både fordi jeg jo kunne lide det, men også fordi det hed "Ulla"- syntes jeg åbenbart var sjovt dengang..) Og der er stof fra Anna Maria Horner, som jeg ÆÆÆLSKER virkelig virkelig højt. Hun laver de smukkeste farverige prints, quilts og meget andet. Så er der stof fra en af mine ture til New York (lyder som om jeg har været der 1000 gange. Det har jeg ikke;-)) og der er fra stof og stil og fra min gamle butik (en historie jeg fortæller på et andet tidspunkt) og fra min nye. Så en blandet landhandel.

Så der snart Disney sjov og derefter X factor, også ved man ligesom godt hvad klokken har slået...Hov, og så har jeg gang i noget nyt og spændende, men mere om det senere.


tirsdag den 23. februar 2010

En brokkerøvs bekendelser

Kunne godt være en titel på en kommende blog herfra..kunne egntlig være lidt cool, at have et sted KUN til brokkerier og sure opstød;-) Så kommer man da af med det. Jeg er jo en af dem som ikke kan brokke sig i en forretning f.eks. eller hvis nogen pisser mig af. Jeg kan heller ikke finde ud af at skændes. Først bagefter en situation er opstået, kan jeg - inde i hovedet vel at mærke- brokke, skændes, give igen. Lange udførlige brokkedialoger finder sted. Jeg arbejder i butik og der skal man nogen gange finde sig i meget brok og sure opstød. Der kunne det være så fedt, at kunne give igen, så ens hoved ikke fyldtes af disse latterlige dialoger bagefter. Mon jeg nogensinde lærer det?

Imorgen er det 3 år siden min dejlige dreng kom til verden. Vildt så hurtigt tiden flyver afsted. (Ej brok, bare en konstatering.)

Der var ligeså hvidt udenfor dengang, som der er nu. Dengang varede det dog kun en uges tid og ikke som nu i en evighed...suk, ja jeg er f***ing træt af sne, kulde, istapper, glatte veje og cykelstier der ikke er ryddet.
Hvorfor er cykelstien altid det sidste sted som bliver ryddet???? Har nu trukket min cykel - aka mit gangstativ - i snart 3 måneder!!!
Så spørger den kloge, hvorfor overhovedet tage cyklen med? Jo, men det jo ikke bare en cykel, som jeg cykler frem og tilbage på. Det jo også den, som trækker afsted med sønnen til og fra børnehave; det vil sige, jeg trækker (stadig) og han sidder så mageligt, som man nu kan, spændt godt fast i cykelsæde med strid snestorm lige ind fjæset . Den slæber kurvefuld af madvarer hjem til hytten. For efter at have fået barn, er det mig umuligt at handle mere ind, end hvad der svarer til ½ pose fuld, MEDMINDRE jeg har cyklen med. Man bliver mageligt vant, når man triller barnevogn/klapvogn. Før hen kunne jeg -uden sved på panden (næsten) - handle 4 tilstoppede bæreposer ind, slæbe dem hjem på gåben og op 3. sal. No problemo. Det var dengang..

Hvad var det lige jeg ville med det her...ikke noget egentlig. Savner bare forår.

Måske jeg er heldig. Der er da forårsfriske farver at vinde.

Hej, det var bare det jeg ville sige.

mandag den 22. februar 2010

Gode nyheder

Knuden i halsen er godartet. JUHHUUUUU.

Sikke en lettelse og så kan vi så tænke på noget andet. Tak.

fredag den 19. februar 2010

Håber håber håber

Uuhha der der er gang i give aways´ne. Og de er gode!!
Tjek lige en fugl i hånden. Der gad jeg godt være en af de heldige...X´er alt hvad x´es kan!

torsdag den 18. februar 2010

Et lille pip

Jeg har haft migræne lignende hovedpine de sidste dage, så ingen billeder er der, af min byttehandel og min fine gave. Men jeg byttede med Lonni, to stk fine forårsbrocher for et stk sælskinds mobilholder. Jeg er så glad for mine brocher. Og de er allerede taget i brug.

Og min gave fik jeg af Trine. Et super fint stykke retroblomstret stof i pink, lilla og grøn. Virkelig flot synes jeg og super sødt af hende, at bare forære det til mig. Altså nogen gange er fremmede mennesker bare de sødeste. Det er også allerede klippet i og skal munde ud i et tæppe.

Jeg tog kamera med ned i mit syværelse, men glemte alt om det igen og nu kan jeg så ikke lige finde det. Ved ikke om det er kommet med op igen, eller om det gemmer sig i bunkerne af stof...men orker ikke lige nu at lede.

Suk, jeg hader hader hader de her hovedpiner som sidder i øjet og som kan blive ved i dagevis. Værst er næsten når der følger kvalme med, som der gjorde igår. Der er bare ikke så meget andet at gøre end ligge stille og lukke øjnene. Har idag prøvet at ignore det væk, lykkedes ikke helt dog.

Kig lige med her og her. Er da vild med de her give aways.

tirsdag den 16. februar 2010

Vind en lakrids

Bliver ikke meget bedre end dette..

Igår var så dagen, hvor jeg skulle have lavet biopsi på den knude, som min ene skjoldbruskkirtel egentlig er. Hvad kan jeg sige??? Auv for filan, kunne være et godt bud. Meget godt bud!
Nu venter jeg så bare på (positivt tak!!) svar. Skulle gå ca. 1 uges tid...hmm.

søndag den 14. februar 2010

Drrrrumrolllll.....

Og vinderen af min første give away er (kuverten åbnes med stort besvær, helt som i de kendte award shows..)..........Fru Melgaard.
Stort Tillykke, hvis du giver mig din adresse og evt. målene på din mobil, finder pelsen hjem til dig og din mobil:-)

Stor Tak jer andre som deltog. Det bliver ikke den sidste af slagsen her på bloggen.



Jeg selv prøver igen at være heldig lige her.
Og Her, en super gave kunne det blive, til en af de 3 gravide veninder jeg har..

Deadline for give away

Er i aften kl 20.00. Så du må hellere skynde dig..hi hi.

fredag den 12. februar 2010

Fredag

Aahhh det´fredag og det´deejliigt:-)


Mig og sønnen er alene hjemme og den skal bare stå på hygge med tegnefilm, popcorn og dasen i den store luftmadras, som i øjeblikket fungerer som vores seng. ( Vi maler trappe/entre/hall´en op til 1. sal hvor vores soveværelser, så vi huserer i stuen pt.)


Jeg glæder mig til weekend, hvor jeg håber, jeg kan få tankerne væk fra den biopsi, jeg skal have lavet på mandag. Uhh er så træt af nåle, der skal stikkes ind i mig! Nå men det er vel ikke værre end en moderkagebiopsi...



Håber også jeg får lavet lidt i syrummet. Er igang med smækbukser til sønnen. De bliver gode tror jeg. Der kommer billeder senere.


Og så er det jo på søndag min pelsede tingest skal finde en ny ejer. Du kan nå det endnu!!



Nu vi snakker give away så se med her .


Jeg ønsker jer alle en super dejlig weekend:-)




torsdag den 11. februar 2010

Retrostoffer

Uh ja dem kan vi lide, dem må vi have nogle flere af..tra la la lej. Se med her. Eller lad være, for så er min chance større..hæ hæ.

torsdag den 4. februar 2010

En (f)underlig dag

Dagen idag har budt på tårer, glæde, grin og stilhed.
Det startede med en opringning om, at kærestens mormor lå på de sidste timer. Og selvom det var ventet, så er det altid trist når nogen går bort.
Dagen idag var også sønnens første legedate uden hverken mor eller far. Han skulle med skønne Mathilde hjem og de leger bare så godt sammen. Hendes mor hentede dem og de tog hjem til frugt, hygge og leg. Da jeg kom og skulle hente, bød hun på the og snak som mødre nu gør...dvs. jeg kender hende jo ikke rugtigt, kun fra når vi har mødtes ved aflevering/afhentning og jeg er ikke en særlig god smalltalker..alligevel endte vi med at sidde tæt på 2 timer og snakke om alt mellem himmel og jord og faktisk endte det også med, at jeg fortæller om mine mislykkede graviditeter/ufrivillge aborter og jeg sidder og græder foran hende..hmm ikke helt hvad jeg havde planlagt/forestillet mig, at jeg skulle gøre. Heldigvis var hun supercool og blev ikke pinligt berørt. Det må åbenbart stadig ligge dybt i mig, selvom jeg føler, at jeg er kommet over det og sjældent tænker på det.
Efter legedaten, skulle vi videre til familie samling grundet mormors død. Og det indebar mest latter og hygge. Helt efter mormors ånd.
Så alt i alt en blandet dag må man sige.

Noget helt andet er det her: man kan være heldig her. Der er skønne mummitrolde på spil.
Og her hos kanelbollen er der en cool sminkepung på spil. Vi elsker jo bare give aways og den spændning der medfølger...dadadadaaaaaaaa:-)

Tid til egen give away

Fryser din mobil ligesom du? Synes du ogs´ det er synd for den? Skal den ikke have chancen for at putte lunt i lidt lækkert skind?

Så er reglerne som vi kender dem:

1 lod for 1 kommentar
2 lod for kommentar og fast læser
3 lod for kommentar, fast læser og link.

Yes yes, helt som det plejer.

Vinderen trækkes den 14.2. Valentines selvfølgelig:-)