mandag den 30. november 2009

Fedeste give away EVER


Finder du her hos min navnesøster. Jeg krydser arme og ben og håber på jeg vinder.
Idag er sønnens sidste dag i vuggestue og det skal fejres med lune boller og tilbehør. Han er heldigvis blevet frisk, så han kan få sagt ordentlig farvel. Det er sgu lidt vemodigt synes jeg. For 2 år siden havde jeg vildt svært ved, at skulle slippe ham og tudede stort i flere dage. Men det har bare været 2 fantastiske år, hvor han har haft det så sjovt, trygt og godt hos dem. Og så er det gået alt for hurtigt. Inden vi ser os om, sidder vi til højbords ved hans konfirmation (oh gud nej, ikke højbords..)
Vil smutte derover inden bollerne bliver kolde.

søndag den 29. november 2009

Adventshygge

Det blev til turkis og rød i år. En kombi jeg altid har elsket. Synes den er blevet ok-julehyggelig taget i betragtning af at krea-hjernen har stået stille i et stykke tid. Sønnen har ligget med høj feber siden onsdag, så overskud til krea-ting er der ikke rigtig. Heldigvis er han ved at være lidt ovenpå. Idag har han f.eks. leget med lego..bare det han har leget er helt fantastisk. Ellers har dagene været brugt på sofaen, mors arm, mors mave..ja bare i nærheden af moar. Det jo skønt nok med nærhed og kærlighed, men pyha man bliver lidt sulten efter bare 10 min ALENE.








lørdag den 28. november 2009

Fede luffer

De udloddes hos Rappedikke. De er da bare for fede!!

Og her hos Karlssons kludeskab er der advent give away.

lørdag den 21. november 2009

Postmand Per, postmand Per, kører i sin bil..



Måske hedder han ikke Per ham postmanden som skal en tur til Nyborg. En lille pakke bliver snart sendt afsted, håber den falder i god jord. Synes det er vildt svært, med gaver til nogen man ikke kender.. Men hvis du tør, er der stadig gang i legen.


Lidt close-up billeder af min nye tunika. Knapperne er mere skarpe grønne end billedet viser og jeg har syet med okkergul garn.

Den er bare blevet god, hvis jeg lige må klappe mig selv på skulderen.


fredag den 20. november 2009

Endnu en give away

Aij, men det jo det rene slaraffenland med alle de give aways her i blogland. Her hos Rakel udlodddes der virkelig lækre ting fra Box de luxe. Rakels blog er et kig værd og det er ikke kun pga. give away. Hun laver ret skønne ting!

Imorgen har jeg "hyret" min mor til at hjælpe mig med kæmpe oprydning/udrydning/organisering/systematisering/motivator, ja kald det hvad du vil. Hun er skide god til at holde gejsten, når det gælder oprydning og det er jeg ikke. Jeg går hurtigt død og så ender det med, at alle de ting der skal ryddes op, bare ender et andet sted, fx. på køkkenbordet, og så kan det lige der i tre måneder. Men det gider jeg ikke mere. Jeg vil have rene flader!! Og hun er ligesom en duracell-kanin på det punkt. Hun går ikke i stå.
Jeg ved godt det er fjollet, at en på 30+ skal have sin mor til at hjælpe med at rydde op. Men det gør det ikke mindre sandt. Mit navn er Ulla og jeg er bare dårlig til at rydde op og organisere ting. (Så er det i skal sige hej Ulla..)
Men jeg glæder mig til imorgen. Jeg har lyst til at rydde op, så måske lykkes det for mig. I hope so.

torsdag den 19. november 2009

Give away

Så er der endnu en give away her. En super sød bambi som min Ludvigbasse ville synes var så herlig. Jeg krydser fingre og håber mit navn bliver trukket..

Er lidt oppe i de glade skyer. Har lige færdiggjort en tunika i en super skøn grå ribstrikvare. (jeg er på arbejde og har ikke kamera med..øv.) og den sidder bare PERFEKT. Det var lidt et sats, jeg er gået ud fra et Onion mønster, men har tilrettet hist og her (især over brystet) og det var lidt på slump, men den sidder bare, ja som sagt, perfekt. Juhuu. Så der kommer nok lidt flere af den slags igennem overlockeren. Vi har et par andre fede viscose-jaquard varer, som jeg godt kunne tænke mig at afprøve.

Må straks igang.

lørdag den 14. november 2009

onsdag den 11. november 2009

Give away og gaveleg

Man kan godt mærke julen er på vej, med alle de gaver i omløb her i blogverdenen. Der er give- away her hos mrs cakeaholic. Hun har 1 års dag på bloggen og udlodder derfor en spændende gave...Uhh krydser fingre.



Og så var jeg så heldig, at være den første der meldte sig hos Ulla i hendes gaveleg. Og det
forpligter jo, så de første tre der har lyst til at lege med og som skriver en kommentar hos mig, vil modtage en gave fra mig inden for et par uger. Har du lyst til at lege med og give tre andre gaver, så skriv en kommentar:-)
Denne leg er nu slut, en ny er begyndt..

onsdag den 4. november 2009

Novemberregn



og rusk..Uff. Men også lidt hyggeligt når man har fået varmen. Sidder og hører ham her..



Og dømmer lidt om ham her..


Det er jo rigtig Forks vejr som Julie så rigtigt nævner. Se den armhule kunne jeg godt putte mig ind til *S*. Og de læber kunne jeg godt bide lidt i..må vist hellere komme tilbage til virkeligheden...og dog. Det haster vel ikke?!